1:1 - 16 ugers forløb
“LEV I BALANCE” INDIVIDUELT 16 UGERS FORLØB
Et individuelt forløb for dig, der lever med stress, angst, smerter og udmattelse.
16-ugers forløb er et nænsomt, helhedsorienteret forløb for dig, der længes efter ro, overskud og kontakt til dig selv. Forløbet består af individuelle samtaler, øvelser, bevægelse og bevidsthed med udgangspunkt i FYSIO ACT-metoden samt rum til refleksion mellem samtalerne.
Vi starter med en uforpligtende samtale, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Du er træt helt ind i sjælen og har ondt i kroppen uden forklaring?
- DU MÆRKER URO I KROPPEN, HOVEDPINE, SPÆNDINGER I NAKKE OG SKULDRE
- DU FØLER DIG PÅ OVERARBEJDE – MENTALT, FØLELSESMÆSSIGT OG FYSISK.
- DU ER OMSORGSFULD OG STÆRK, MEN GLEMMER AT VÆRE OMSORGSFULD OVERFOR DIG SELV.
- DU KÆMPER MED TANKER, BEKYMRINGER, OG FØLER DIG UTILSTRÆKKELIG.
- DU HAR SVÆRT VED AT MÆRKE DIG SELV OG ENDNU SVÆRERE VED AT SIGE STOP.
- DU KAN IKKE LÆNGERE MÆRKE, HVAD DU VIL, HAR LYST TIL ELLER HAR BRUG FOR. DU LEVER PÅ AUTOPILOT.
Når du har prøvet alt og stadigvæk ikke får det bedre
OG ALLIGEVEL ER FØLELSEN STADIG, AT DET IKKE LØSER SIG, DU ER FASTLÅST OG DU MÆRKER, AT DER ER BRUG FOR EN ANDEN VEJ.
Du har måske prøvet:
– At tage dig sammen, og presse dig selv lidt mere for at få hverdagen til at hænge sammen.
– At ændre dine vaner, spise sundere, motionere eller meditere.
– At søge hjælp hos en psykolog, terapeut eller i fortrolige samtaler med venner.
– At få behandlinger som fysioterapi, massage eller kiropraktik.
De fleste tilgange ser kun på en del af problemet. Men din krop, tanker, følelser og handlinger hænger sammen og du har brug for en helhedsorienteret løsning.
I forløbet får du både et trygt rum, hvor du kan udforske dine mønstre, og et nænsomt følgeskab, der hjælper dig med at skabe varige forandringer. Her er plads til både krop, sind og nervesystem – og til at du kan finde ind til den ro og balance, du længes efter.
Det handler ikke om, at du skal fikses eller lave om på hele dit liv, men der findes en vej til mere nærvær, frihed og balance.
Tilmeld nyhedsbrev
THE QUICK, BROWN FOX JUMPS OVER A LAZY DOG. DJS FLOCK BY WHEN MTV AX QUIZ PROG.
The quick, brown fox jumps over a lazy dog. DJs flock by when MTV ax quiz prog. Junk MTV quiz graced by fox whelps. Bawds jog, flick quartz, vex nymphs. Waltz, bad nymph, for quick jigs vex! Fox nymphs grab quick-jived waltz. Brick quiz whangs jumpy veldt fox. Bright vixens jump.
Omkring forløbet
16-UGERS FORLØBET BESTÅR AF INDIVIDUELLE SAMTALER, ØVELSER, BEVÆGELSE OG REFLEKSION OG STØTTE MELLEM SAMTALERNE VIA MATERIALE OG OPFØLGNING.
Her arbejder vi med hele dig – krop, sind og følelser – og i dit tempo. Vi skræddersyr forløbet, så det passer til dig.
Vi starter forløbet med en grundig indledende samtale for at finde et udgangspunkt og få et overblik over dig og din situation.
Ved den indledende samtale vil vi sammen:
• Se på hvordan dit liv ser ud lige nu og hvad der belaster dig.
• Se på hvordan du fungerer fysisk og psykisk.
• Udforske hvad dine symptomer prøver at fortælle dig.
• Afklarer hvor du har brug for støtte – og hvordan du bedst kan hjælpes.
Når den indledende samtale er færdig, så vil du have et fuldt overblik over, hvordan dit forløb ser ud. Vi aftaler efter samtalen, hvad næste skridt er for dig.
Indhold i “Lev i Balance” Individuelt forløb i 16 uger
FORLØBET BESTÅR AF SAMTALER, NÆRVÆR OG GUIDEDE BEVÆGELSER, HVOR DU FÅR MULIGHED FOR AT MÆRKE DIG SELV – BÅDE FYSISK OG FØLELSESMÆSSIGT.
Vi arbejder med bevidsthed på, hvordan dine tanke- og adfærdsmønstre, gamle overbevisninger og erfaringer sætter spor i kroppen – og påvirker din måde at være i livet på.
Vi undersøger de automatiske handlemønstre, som du gentager uden at tænke over det – og som kan bidrage til stress, angst, udmattelse eller smerter. Når du bliver bevidst om dem, kan du begynde at ændre dem. Et livsmønster kan fx være, at du først ”fortjener” at hvile dig, når alt praktisk i hjemmet er løst, at du reagerer med forsvar i konflikter, eller at du springer måltider over, selv når kroppen har brug for energi.
Når kontakten til egne behov er svag, overser man ofte helt basale signaler som træthed, sult eller behovet for en pause. Det samme gælder kroppens signaler – fx spændinger i nakken, som ofte har en bagvedliggende årsag. Du lærer at registrere og handle på dine behov og samtidig forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle dig.
Mange af os bærer på indlærte overbevisninger fra barndom eller voksenliv – ubevidste ”sandheder”, som styrer vores handlinger. Det kan være tanker som ”jeg er ikke god nok” eller ”jeg må ikke skuffe andre”. Disse overbevisninger kan begrænse din handlefrihed og indre ro. I forløbet arbejder vi med at identificere og forandre dem, så du får adgang til nye måder at møde dig selv og andre på.
Stress sætter sig direkte i nervesystemet og kan vise sig som uro, hjertebanken eller svedige hænder – fx når tiden er knap, du står over for en vigtig præsentation, eller en svær samtale venter. Her lærer du enkle og effektive øvelser, som rolige vejrtrækninger og blide kropsbevægelser, der hurtigt hjælper dig tilbage til ro, stabilitet og tryghed i kroppen.
Sådan tilmelder du dig
START MED EN GRATIS OG UFORPLIGTENDE SAMTALE
Til samtalen vil jeg høre om din situation og vurdere om jeg er den rigtige til at hjælpe dig. Samtalen tager 20 minutter og foregår over telefonen.
BEKRÆFTELSE OG PRAKTISK INFO
Efter vores samtale vil du modtage en bekræftelsesmail med:
• Dato og tid for vores første møde
• Oplysninger om betaling
• Handelsbetingelser
FØRSTE SAMTALE:
Første samtale er en grundig opstartssamtale på op til 90 minutter, hvor vi danner os et overblik over dit liv og din situation. Herefter lægger vi en plan for forløbet til dig, hvor der både vil indgå samtaler, øvelser, bevægelse og refleksion.
PRIS OG PRAKTISK INFO
20.000 KR.
Betaling skal være sket før første samtale.
Det er muligt at betale i rater. Dette aftales individuelt til første samtale.
Det her forløb er designet til lige præcis dig
Du har båret et stort ansvar i lang tid – for andre mennesker, for opgaver og for at få hverdagen til at fungere. Nu mærker du, at noget må ændres, for du kan ikke blive ved i det samme spor.
Det, du har brug for, er ikke endnu et projekt, men en vej tilbage til dig selv. Du er ikke gået i stykker – men du er blevet udmattet af hele tiden at skulle være stærk.
Din længsel handler ikke kun om at slippe symptomerne. Du ønsker at mærke dig selv tydeligere, vide hvad du har brug for og kunne træffe valg, der stemmer overens med dine egne behov og værdier.
Du drømmer om en krop med mere ro, et sind med færre bekymringer og en hverdag, hvor du ikke behøver at presse dig selv for at kunne følge med.
Andre kunder siger
LENE, 42 ÅR
“Solveig har ændret mit liv. Før var jeg fanget i stress og konstante smerter, men nu ved jeg, hvordan jeg skaber ro og balance i min hverdag. “Jeg kan mærke mig selv igen.”
ANNE-SOFIE, 37 ÅR
“Jeg følte mig mødt, forstået og set hos Solveig.” “For første gang i årevis har jeg overskud til at være den mor, partner og veninde, jeg gerne vil være.”
MARIANNE, 48 ÅR
“Fysio ACT-forløbet har været det vigtigste, jeg har gjort for mig selv. Jeg har fået livsglæden tilbage og lært at sige fra – helt uden skyldfølelse.”