Vi møder Annette mens hun er på sygedagpenge og netop har afsluttet et PTSD-forløb i Psykiatrien. Hun har også været i praktik, men måtte stoppe igen. Annette får tildelt et ressourceforløb, og opstart i ny praktik er også planlagt. Annette har massiv stress og angst, hun falder jævnligt ned i ’sorte huller’, som hun kan have svært ved at komme op af. Annette kæmper også med sin stof-trang og ønsket om at tage sit eget liv.

Baggrunden for den aktuelle situation er, at Annette har psykiske følger efter mange års stofmisbrug, et liv med vold og overgreb samt tidlige omsorgssvigt. Hun har været i stand til alligevel at bibeholde en stærk relation til arbejdsmarkedet gennem mange år, hvilket er sket på bekostning af hendes eget ve og vel, fordi hendes arbejdsplads har fungeret som et holdepunkt i livet for hende.

Da Annette har social angst og angst for at færdes udendørs, møder vi hende hjemme hos sig selv, hvor hun føler sig mest tryg. De indledende fokusområder i behandlingen er Annettes manglende evne til at mærke sin egen krop. Hun føler sig meget anspændt og har smerter i kroppen. Hun præges af negative tanker om fremtiden og tankemylder. En kraftig og styrende overlevelsesstrategi er ligeledes kendetegnende for Annette, som driver hende til at gøre mere end hun kan. Denne identificerer vi og arbejder målrettet på at vende uhensigtsmæssige handlemønstre.

Overordnet set arbejder vi med at øge den psykologiske fleksibilitet, som en vej til at løsne fastlåste tankemønstre og spændingstilstand i kroppen. Vi finder i samarbejdet frem til nye, hensigtsmæssige strategier, som er i overensstemmelse med Annettes værdier.

Vi har et godt samarbejde med Annette, som er villig til at kigge indad og mærke efter, og langsomt opnår vi en højere grad af kontakt mellem krop og psyke. Annette opnår gennem vores indsats brugbare kropslige og mentale strategier til, hvordan hun kan håndtere angst og de negative tanker, hvilket giver hende mere overskud til at være i livet. Helt lavpraktisk finder Annette en måde at fungere på i hverdagen med sin PTSD, hvilket betyder at hun får sovet bedre om natten, får et generelt større overskud og er i stand til at fokusere på en sundere livsstil med kost, motion, mere socialt samvær og øget lyst til samvær med sin familie. Annette får i forløbet også opbygget en tillidsfuld og fortrolig kontakt til sine to voksne børn.

Da vi første gang møder Henning, er han del af et ressourceforløb og samtidig i gang med et angst-forløb hos Psykiatrien. Henning har tidligere af flere omgange været sygemeldt med stress og angst, men har hver gang formået at vende tilbage til arbejdsmarkedet, senest som selvstændig.

Da vi starter forløbet hos fysioACT med Henning, er han meget plaget af sin angst, blandt andet han har svært ved at forlade sit hjem. Vi indleder vores møder med gåture i skoven, da Henning savner naturen og muligheden for fysisk bevægelse. Skoven bliver et frirum og vi bruger dens elementer som metaforer for livets udfordringer.

På vores gåture arbejder vi med, at få opmærksomhed på kroppens tilstande, herunder følelser og fornemmelser i kroppen, samt på hvordan krop og psyke hænger sammen. Det betyder helt konkret, at vi laver kropslige øvelser undervejs, så oplevelsen bliver meget konkret i kroppen – og ikke kun i hovedet. Henning er nemlig generelt meget i sit hoved – i sit tankemylder er han hele tiden i gang med at analysere, vurdere og finde løsninger på alle mulige og umulige problemstillinger.

Helt overordnet arbejder vi derfor med at øge den psykologisk fleksibilitet, som en vej til at løsne fastlåste tankemønstre og spændingstilstande i kroppen. Vi ser på uhensigtsmæssige handlemåder og finder nye mere hensigtsmæssige strategier, som er i overensstemmelse med Hennings værdier.

Efter omkring 2 måneders forløb kan Henning igen forlade sit hjem. Han er blevet langt bedre til at mærke sin krop, også selv om det kan være ubehageligt og med trykken for brystet og spændinger i kroppen. – Og ikke mindst er han er blevet bevidst om, hvordan angst og stress påvirker hans krop. I takt med at angsten slipper sit tag i Henning, og han har mere energi og overskud, tager vi fat i perspektivet på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Henning starter som selvstændig igen 5 måneder inde i behandling, og vi arbejder sideløbende på de udfordringer, som han møder i sin hverdag og i sit arbejdsliv. Fokus er nu på at lære Henning at disponere sit overskud i en sådan grad at han ikke får tilbagefald med stress og angst. 6 måneder senere er Henning stadigvæk i arbejde, og han oplever en større ro og tilfredsstillelse ved at arbejde og i livet som helhed.